torsdag den 22. december 2011

Torsdag d.22. december

HALLELUJA! Vi har sovet i nat - vi har kun fået søvnen afbrudt en-to gange fordi Gustav skulle have sutten. Men derudover har der ingen problemer været, så 'heksedamens' trykken på Gustavs fødder har gjort underværker - jeg sender hende sq en stor æske chokolade som tak. Hvor er det bare rart.

God 22. december derude.

onsdag den 21. december 2011

Onsdag d. 21. december

Vi flytter .... eller det kunne vi i hvert fald godt gøre, altså til en mindre bolig, for drengene behøver ikke noget soveværelse! ;-) De sidste mange måneder er de begge havnet i sengen hos Kris og jeg så vi sover nu fire mand høj i sengen. Gudskelov opgradere vi sengen til 2 x 90 cm ellers ville der godt nok være meget mere crowded end der er i forvejen:-)

Idag står den på en tur i kirke til julegudstjeneste med børnehaven - det bliver bare en oplevelse for Laurits ... han har allerede øvet 'Et barn er født i Bethlehem' mange gange. Det er så sjovt at høre, for han aner ikke hvad halvdelen af ordene betyder:-)

Gustav skal hygge med resten af Larverne i vuggestuen - og nå ja, en tur til zoneterapeut:-)

tirsdag den 20. december 2011

Tirsdag d. 20. december

Dagen kan opsummeres med tre ord: migræne, stress og natteroderi - øv! :-(

Gustav er meget vågen for tiden, han kæmper med ondt i maven, så nu har vi bestilt tid til en zoneterapeut, som forhåbentlig kan hjælpe ham .... og så kan vi (7-9-13) få lidt nattesøvn igen, for det her natteroderi begynder at tære lidt på kræfterne, når man samtidigt også skal være mentalt til stede på arbejde. Så kryds fingre for at Gustav bliver "helbredt" i morgen:-)

mandag den 19. december 2011

Mandag d. 19. december

Gustav er hjemme idag - han har haft en skod-nat med feber og ondt:-( Så han er hjemme hos mor idag!

Laurits er i børnehave - han gad ikke være hjemme, det er rart at han er så glad for det sted. Nu sover Gustav, forhåbentlig tager han revanche for nattens roderi:-)

Gustav er syg - her ligner han dog én der blot har ondt i pjæktarmen!

søndag den 18. december 2011

Lørdag d. 17. + Søndag d. 18. december

Argh! Sikke en weekend!! Gustav har været utilpas hele weekenden med tynd mave, feber og klynkeri. Han har virkelig ikke været på toppen, den basse. Forhåbentlig (7-9-13) er det 'bare' tænder - han har åbenbart arvet sin brors måde at få tænder på = feber og utilpashed ... suk! Heldigvis mangler kan 'kun' 12 tænder endnu! :-)

Udover en syg dreng, så har weekenden stået på julegaveindkøb og julegavebytning med familien Lausen og Vigilius Christensen/Lausen. Det har været rigtig hyggeligt - især at se den lille fætter Anton. Vi glæder os rigtig meget til at se dem alle tre nytårsaften.

Laurits er nu helt oppe i det røde felt hvad angår julen. Hver eneste gang han ser en pakke bliver han helt ekset, så nu kan julen altså bare komme an. Søndag stod den også på juleafslutning til gymnastik, og der dukkede julemanden også op ... han er altså en travl mand, ham julemanden - for vi så ham også nede i byen i lørdag. Well, it's hard to be a Nissemand;-)

Roger-over- and out herfra.


fredag den 16. december 2011

Fredag d. 16. december

Endelig fredag - hurra:-)

I aften skal mor Kristina, Laurits og Gustav være alene hjemme for mor skal til julefrokost med arbejdet. Den står vist på besøg hos julemanden i Bryggen og pandekager hos Rasmus Klump restauranten i eftermiddag - 100% hygge.

I går var Laurits som sagt på arbejde med mor Kristina. Det havde været en rigtig hyggelig dag, som bød på filmvisning, børnebuffet i frokostkantinen og ikke mindst hygge med Lego-klodser! Laurits var med til at bygge en stor figur i klodser - se nedenfor.

God weekend til store og små:-)

Life of George bygget i klodser

torsdag den 15. december 2011

Torsdag d. 15. december

Idag er det Gustavs 10 måneders fødselsdag - hurra hurra hurra!

Gussie - 10 måneder gammel!

onsdag den 14. december 2011

Onsdag d. 14. december

Idag har Laurits været på en særlig tur med børnehaven - de har nemlig været hjemme hos Lene (pædagog) og spise risengrød ... det havde været en rigtig hyggelig tur, hvor de (sjovt nok) havde spist risengrød, fået franskbrødsmadder og hørt Lenes mand spille klaver. På vejen hjem havde de sunget julesange i bussen. Sikke en hyggelig tradition:-)

I morgen skal Laurits med mor Kristina på job - der er 'ta-børnene-med-på-arbejde'-dag hos Lego, det bliver spændende at se hvordan det går:-)

To brødre i brusebad :-)

tirsdag den 13. december 2011

Tirsdag d. 13. december

Idag har der været 'Store Bagedag' i børnehaven - og Laurits havde smagsprøver med hjem - hmmm ;-) Nu håber jeg ikke, at vi alle bliver syge fordi 100 unger har haft deres snottede fingre i dejen! :-)

Gustav smagte også kagerne .... fyyyyyyy! ;-)

Den stolte bager!

mandag den 12. december 2011

Mandag d. 12. december

Julen er bare et hit herhjemme, Laurits er helt ekset og glæder sig virkelig meget til juleaften. Der bliver snakket julegaver, juletræ, julemand og julehygge hver dag ... også i børnehaven. I søndags kulminerede det hele, da vi så julemanden LIVE ... pludselig var han lige dér midt i Bryggen, hvor vi juleshoppede. Han underholdte med et vældigt tryllenummer, som Laurits var fuldstændig optaget af:-) Ydermere så Laurits at en pige afleverede sine sutter til julemanden, så nu er han meget opsat på at skulle gøre det samme - nu må vi se om han er lige så modig, når det kommer til stykket:-)

Gustav hygger sig i vuggestuen - han er bare så dygtig til at gå i vuggestue, siger de. Det er rigtig dejligt. Han er en værre charmør derovre, og har allerede vundet alles hjerter, især Karin og Henriette - to af pædagogerne på hans stue.

søndag den 11. december 2011

9.-10.-11. december

Åh, hvor tiden flyver afsted - december forsvinder for næsen af os! :-(

Her i weekenden har vi rigtigt hygget - vi har været i svømmehallen. Laurits er blevet en rigtig vandhund igen efter en periode med vandskræk. Han dykker og svømmer - og vil SELV tage vandrutsjebanen, den store knægt. Gustav er også glad for vand - og har nu næsten lært at 'springe' i vandet på kommando;-)

Weekenden bød også på en tur over grænsen - sammen med 90% af Danmarks befolkning - hvor der blev handlet lidt julegodter. Nu må vi se om de kan række til hele julen:-)

torsdag den 8. december 2011

Opsamlingsheat: 7. + 8. december

Det' sørme, det' sandt, December - den travleste måned for børnefamilier især ...:-)

Vi har travlt, dagene går, klokken slår - og opdateringen af bloggen er sløv!

De to sidste dage kan opsummeres med flg. billeder:

Dagens høst i chokoladekalenderen

Laurits' adventskrans fra vuggestuen sidste år

Årets juletræ - som vi dansede rundt om igår:-)

tirsdag den 6. december 2011

Tirsdag d. 6. december

Let it snow, let it snow, let it snow!

Dette syn vågnede vi op til i morges ... til stor fryd for ungerne (nok mest den største;-)).

Gustav nåede at være i vuggestue i ca. 1 time før der blev ringet, at han har feber - stakkels lille fyr:-(

God 6. december derude!


mandag den 5. december 2011

Mandag d. 5. december

På loftet sidder nissen ... det gør han altså, hvis du spørger Laurits! Han har flere gange insisteret på at vi åbner loftslemmen og tager et kig oppe på loftet for nu at se om han kan få et glimt af nissen ... men ak, nisserne gemmer sig når de hører mennesker, så han har endnu ingen set:-)

Idag - mandag - skal Gustav for første gang prøve at sove i vuggestuen, det går forhåbentlig godt! :-) Hvorfor skulle det egentlig ikke det? ;-)

God 5. december til alle!

Vores lille håndværker - og lækkermåsen i bad:-)

søndag den 4. december 2011

Søndag d. 4. december

Så er det anden søndag i advent, og lys nr. 2 i adventskransen kan tændes ... og nok endnu mere spændende, endnu en pakke fra ham den tykke venter i sokken! Hvordan man end vender og drejer det, så er pakkerne bare det allerstørste trækplaster ... og julekalenderen i fjerneren ikke at glemme! :-)

Dagen i dag skal bruges på at hjælpe Dorthe med at flytte - og i eftermiddag skal mor og Laurits bage småkager:-)

God 2. søndag i advent.



Brødre for evigt!


lørdag den 3. december 2011

Lørdag d. 3. december

Bedre sent end aldrig ... dét motto har vi efterlevet idag, og derfor er der først nu et indlæg på kalender-bloggen:-)

Dagen i dag har stået i hyggens tegn, hvor vi har leget igennem og hygget os i et alsidigt tempo med drengene. Rigtig dejligt - og rigtig tiltrængt! :-)

Gustav har de sidste par dage vist stor ivrighed efter at gå selv - og er nu en modig dreng, der støtter sig op ad os for derefter at give slip og stå alene i nogle sekunder ... hvorfor i alverden har den dreng, så travlt?;-) Hvad bliver det næste? Roskilde Festival med ungerne i vuggestuen? :-/

I går i børnehaven kunne Laurits ivrigt berette om de narrestreger som drillenissen Julle havde lavet hos os - for han havde godt nok slået sig løs, da vi sov! Han havde pakket vores toilet ind i toiletpapir og hældt ris i mors sko. Laurits synes bare det var det sjoveste og han har sikkert haft en fest, da han skulle fortælle om det i børnehaven.

fredag den 2. december 2011

fredag d. 2. december



Så blev det fredag, og låge nr. 2 i julekalenderen må åbnes. I aftes fulgte vi spændte med i det første afsnit af Nissebanden på Grønland - det var godt nok spændende! Vi har længe øvet 'Risengrødssangen', så den blev der flittigt sunget med på.

Gustav er klar til en ny dag hos Larverne i vuggestuen - hans første dag gik rigtig fint, han opførte sig pænt og charmede pædagokkerne, herligt.

Laurits havde en lille ven med hjemme fra børnehaven i går - Julle. Julle er en del af makkerparret Julle og Tulle som er to nisser, der bor på loftet ovre i børnehaven. Hver dag får én dreng og én pige hhv. Julle og Tulle med hjem, og så skal der næste dag berettes om hvilke ting, børnene har lavet med nisserne. Julle forholdte sig forholdsvist roligt, men lavede nu godt nok lidt narrestreger i løbet af natten - mere herom senere. Se Laurits fortælle om Julle her: http://www.youtube.com/watch?v=-2pkytgoDi0

Glædelig 2. december

torsdag den 1. december 2011

Torsdag d. 1. december

Det' sørme, det' sandt, december ...


Så oprandt dagen endelig, hvor den første låge på julekalenderne må åbnes! Ventetiden har været lang og hård for den unge hr. Laurits, og forløsningens glæde er med garanti stor, når han vågner her lige om lidt! ENDELIG er det december! Og fordi man er en lille heldig fyr er der hele FIRE julekalendre, der skal åbnes ... én chokoladekalender, en Haribo-kalender fra onkel Anders, en Bilka-kalender og Børnenes U-landskalender! For meget? ... måske en anelse! Det ser vist ud til, at december måneds nye, strenge sukkerpolitik bliver sat på en hård prøve:-) Oven i hatten venter der også en pakke til begge drenge fra selveste julemanden - hvor heldig kan man ha' lov at være! Heldigvis har julemanden forstået no-sugar politikken og har istedet medbragt klistermærker og en mandarin ... jo jo, han flotter sig, den gamle nisse!


Gustav tager alt julekulleret med ophøjet ro - han er dog ét stort grin når Laurits starter vores (skrækkelige) højtspillende, mekaniske julemand med de meget skingre toner ... den er bare sjov! (håber snart batterierne går død!)

Gustav markerer 1. december med at starte i vuggestue (snøft!) - og moderen starter på arbejde ... ingen kommentarer - og mor Kristina holder fem feriedage!

Vores lille hjælper! Han er sød, men knap så effektiv:-)
Laurits laver dryp-plader til julehygge i børnehaven :-)











































RIGTIG GLÆDELIG 1. DECEMBER TIL ALLE